• billede_11.jpg
  • billede_21.jpg
  • billede_05.jpg
  • billede_14.jpg
  • billede_09.jpg
  • billede_06.jpg
  • billede_08.jpg
  • billede_01.jpg
  • billede_07.jpg
  • billede_04.jpg
  • billede_19.jpg
  • billede_02.jpg
  • billede_12.jpg
  • billede_16.jpg
  • billede_10.jpg
  • billede_15.jpg
  • billede_17.jpg
  • billede_00.jpg
  • billede_20.jpg
  • billede_03.jpg
  • billede_13.jpg
  • billede_18.jpg
  • billede_22.jpg

Landskabet der prutter

I den dybfrosne jord i arktiske områder er der gennem flere tusind år bundet kolossale mængder kulstof fra døde planterester. De permafrosne områder strækker sig over et areal på ca. 23 mio. kvadratkilometer fordelt i Sibirien, Alaska, Canada samt dele af Grønlands kyst.

Pga. klimaforandringerne tør permafrosten og kulstofpuljerne frigives til atmosfæren.
Disse enorme kulstofpuljer bliver ved optøning omdannet til Kuldioxid CO2 – som er en aktiv drivhusgas, eller hvis processen foregår i iltfattige omgivelser til metan CH4 som er en ca. 25 gange mere effektiv drivhusgas.

Forskere frygter at den optøende permafrost, kan blive en kilde til accelereret klimaforandringer – og disse beregninger indgår ikke i FN klimapanels modeller.

Vi følger forskere fra Københavns Universitet på felttur til Disko øen i Vestgrønland og i laboratorierne hjemme på universitetet, hvor de arbejder på at beregne konsekvenserne af den tøende permafrost.

En produktion til DR2 Danskernes Akademi og til undervisning på gymnasie niveau.

Designed by Free Joomla Templates